Almas og Fridas mormor

Viser opslag med etiketten pude. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pude. Vis alle opslag

mandag den 8. april 2013

Puder til pigerne


Alma har fået lavet sit værelse derhjemme til et "store-pige"-værelse med "stor"seng uden tremmer osv. Jeg har syet en hygge-pude med elefanter til hendes værelse.

Frida skal jo ikke snydes, så hun får en uglepude. Puderne er med tittekant og lynlås.

torsdag den 9. februar 2012

Fridas pude

I lang tid har jeg hæklet på en sidde-op-i barnevognen-pude til Frida. Nu er den færdig:

Den er hæklet i African Flower-hækling. Garnet i de lækre farver er fra Søstrene Grene.

Da Alma var et halvt år fik hun en granny-stripes-pude, som hun har haft stor glæde af.

mandag den 21. november 2011

Pudeprojekt færdigt

Så har jeg endelig fået pude nr. 5, den broderede, færdig.

Her er alle 5 puder sammen:


Det ser godt nok lidt broget ud men jeg synes resultatet lever op til mine forventninger.

Hele pudehistorien:


Pude-projektet startede her: Stort-pude-projekt
Links til de enkelte puder: Pude 1   Pude 2   Pude 3   Pude 4

mandag den 12. september 2011

Broderi-pude


Puh - det var lidt af et arbejde. I forhold til at hækle tager det jo megatid at brodere. Men det var faktisk også lidt sjovt, især når man havde noget godt at lytte til imens.
Så forestår monteringen, men først er mange andre projekter i kø :)

mandag den 1. august 2011

Pude nr. 4, hæklet

Så blev den 4. pude i mit pudeprojekt færdig. Den er hæklet i granny stripes i de samme æblestolefarver som pude nr. 3.
Her er de fire puder samlet:
- så mangler kun pude nr. 5 som er den broderede, og det har temmelig lange udsigter, for broderi tager sandelig tid!

Lidt teknik: Når jeg hækler granny stripes-hækling, så hækler jeg de små 3-stangmasker-grupper efter hinanden uden 1 lm imellem. Så vidt jeg kan se i mange blogs, så er det vist ikke så almindeligt. Jeg vil gerne have et mere lukket udtryk, med mindre huller i mellemrummene, og det synes jeg man får hvis man undlader luftmasken.

mandag den 18. juli 2011

Lang vej....

Det er godt nok noget, der tager tid, sådan et broderi, så det bliver ikke foreløbig at alle 5 puder kan vises frem.

Det er dejligt at have sådan et broderi ved hånden og jeg syr lige en tråd eller tre når jeg kommer fordi det. Det har jo ingen hast...

torsdag den 30. juni 2011

Hæklet pude

Jeg begyndte på en hæklet pude i granny stripes, pude nr 4. i mit pudeprojekt,  i det samme garn som puden med African Flower Hexagoner:

Jeg var på en eller anden måde ikke helt tilfreds med den, så jeg trævlede den op og er nu i gang med denne facon:

Der er kun én række/omgang ad gangen af en farve og jeg synes det passer bedre til farverne og temaet.
Se evt. mere om pudeprojektet her.

torsdag den 9. juni 2011

Pude nr. 3

Så blev den tredie pude i mit pudeprojekt færdig. Det er en stor nakkepølle i den givne farveskala:

De tre puder, der nu er færdige, ser sådan ud:
Tidligere indlæg om disse puder:
Pudeprojekt, Harlekinpude, African Flower Hexagon, African Flower Hexagon pude

Så har jeg den hæklede og den broderede tilbage...

fredag den 3. juni 2011

African Flower Hexagon pude

Pude nr. 2 i mit pudeprojekt er nu færdig:


Nu ser der sådan ud i sofaen:

Jeg er i gang med tre puder mere, der har farverne fra Æblestolene: En nakkepølle i striber, en hæklet granny stripes og endelig har jeg tænkt at brodere den femte. Materialer er pakket og skal med på ferie. Det kan godt være at det bliver lidt "for meget", men det er smaddersjovt at lave puderne. Vi må se. . .

lørdag den 30. april 2011

Harlekinpude

Den første pude i mit pudeprojekt er færdig.


Jeg havde egentlig tænkt mig at sy puden i hånden over skabeloner, men da det var svært at finde stof i de rigtige farver er noget af stoffet lagenlærred og det er ikke til at drive en synål igennem det, så det blev altså på symaskine. Det er ikke helt let at få ternenes hjørner til at passe sammen når man syr på maskine, men jeg synes det blev acceptabelt.

lørdag den 16. april 2011

African Flower Hexagon


Til mit pudeprojekt købte jeg garn for at hækle en granny stripes pude men undervejs faldt jeg over disse: African Flower Hexagon og dem blev jeg fuldstændig betaget af. De stammer vist fra sydafrika, men findes også tidligere under navnet Paperweight.

En fuldstændig og meget detaljeret opskrift findes her.
Utrolig mange flotte ting kan ses på Flickr, f.eks. her.

Jeg hækler i det tynde uldgarn jeg købte for nylig, Højlands lammeuld, med hæklenål nr. 2½.

Jeg har tænkt mig at hækle hexagonerne sammen med sort. Jeg vender tilbage omkring dette, for jeg har også fundet DIY på sammenhæklingen, men jeg skal lige prøve dem først.

mandag den 11. april 2011

Stort pude-projekt

Vi har fået stuen malet og shinet up. Ny reol er bestilt, nye gardiner er ved at blive syet. På pudefronten skal der fornyelse til.

Vi har to Dronningestole med æblebetræk:



 
Vi holder meget af disse stole, men de lægger i mine øjne begrænsninger for farver og mønstre i nærheden.

I den anden ende af stuen er en stor lædervinkelsofa, og det er til den der skal nye puder.

Jeg har i lang tid været på jagt efter stoffer i æblefarverne og har nu samlet 9 farver:


Jeg har også købt lækkert garn i samme farver:
Garnet er Højlands lammeuld fra Garnudsalg.dk

Så nu er jeg i gang med syede og hæklede puder og måske bliver der også en broderet. Jeg synes det er et fantastisk spændende og sjovt projekt, som jeg håber bliver flot men også frygter lidt måske bliver for broget, men det må tiden vise.

Jeg viser frem efterhånden som de bliver færdige. Det går ikke så hurtigt for nu er det jo det dejligste havevejr….

fredag den 3. september 2010

lørdag den 17. juli 2010

Mormors granny stripes

Hvis ikke en mormor skulle lave nogle granny stripes, hvem skulle så? Stærkt inspireret af moden pt. i Blokland ville jeg gerne i gang, men jeg mangler ikke rigtig et tæppe. Almas mor spurgte om jeg ville sy en pude som Alma kunne have i ryggen i barnevognen, når hun sidder op. Yes, der var chancen for at hækle lidt og da vi tilfældigvis lige skulle gennem Odense fik jeg morfaren lokket med hos Tante Grøn, for Alma skulle selvfølgelig have det bedste garn.


Farverne er valgt så de matcher Almas dyner.

Det var ikke lige vejr til at putte Alma i barnevognen da vi var på besøg med puden, men den fik nogle ordentlige dask og hun så glad ud, så mon ikke den er god nok?