Almas og Fridas mormor

lørdag den 26. maj 2012

Sommerbukser

 Det dejlige sommervejr kræver let og luftigt tøj til de små piger. Her har jeg syet et par tynde lette bukser til dem hver - det er vist første gang de har ens tøj på...

 Her har mor taget et billede af pigerne i sandkassen med de ens bukser på. De ser ud til at være behagelige....

Lille Frida elsker at kravle i græsset - og spise blade og lignende....

mandag den 21. maj 2012

Alma på besøg i weekenden

Min blog fyldte 2 år forleden dag. Det vil jeg fejre med en gang billedspam om Alma, som jo var årsag til at jeg overhovedet blev blogger.

Lørdag-søndag havde vi fornøjelsen af Alma her hos os. Jeg havde længe tænkt at introducere hende til biblioteket, og det var en succes, så det er ikke sidste gang:

Derefter tog vi hjem for at spise frokost og få en middagslur:

Om eftermiddagen ville Alma gerne på bustur, så vi kørte ned til stationen og vinkede til et S-tog mens vi ventede på bussen:

Hjemme igen skal lammene lige beundres:

 - og lidt tørt græs hentes til morfars bål:



En helt igennem skøn weekend med en supersød og glad kasketpige:

onsdag den 16. maj 2012

Granny stripes tæppe - mønsterrapport


Granny stripes tæppet viser fremskridt: jeg stratede med grøn og de 13 farver sluttede med rødorange. Derefetr har jeg hæklet de 13 farver igennem igen, men baglæns fra orange til grøn. Det hedder vist en mønsterrapport, og den vil jeg så gentage nogle gange. En rigtig regnbue er det, der er godt gang i kulørerne!
(Tidligere indlæg her)

fredag den 11. maj 2012

Patchworktæppe af sekskanter


Foruden de to tæpper jeg er i gang med at hækle til pigerne er jeg også startet op på et tredie mega-projekt: et håndsyet patchworktæppe af sekskanter, til en enkeltseng.
Jeg har længe gået og samlet stoffer i sort/grå med et stænk af æggegult og lilla (farverne på billedet er ikke gode) og endelig havde jeg nok, og gik i gang.
At sy de små sting i hånden er allerlettest i solskin, så det er alle tiders at tage patchworkkurven med ud i haven og sidde der og sy og nyde sol, have og fuglesang.

torsdag den 3. maj 2012

Pigernes solhat

Her er lille Frida med solhat. Den syede jeg til Alma for 2 år siden (fotos ses her) og den var årsag til at jeg begyndte at blogge. Jeg ville sy sådan en til Alma og googlede derfor solhat og fik flere hits hos bloggere, der havde syet solhat efter Elsebeth Gynthers bog. Så var jeg forelsket i blogning og gik selv i gang.

onsdag den 2. maj 2012

Pigerne på besøg i solskin

Alma er vild med fodbold, så heldigvis var onkel Emil også på besøg og han kan noget med en bold.
Her har Alma erobret bolden og er på vej op ad en lille skrænt - det er hårdt.

Frida har lært at kravle og kom så tæt på bolden at hun fik den i panden. Mor må trøste.


Nu må man vist lige hvile sig,,,

Frida synes det er super at kun kan bevæge sig rundt og fange ting :)