Almas og Fridas mormor

fredag den 28. juni 2013

Gult stof #2


Det andet projekt med brug af stofrester er skitseret herover. Det er en quilt, et patchworktæppe, jeg ved ikke rigtig hvor stort, måske til væggen ved min åbne trappe.
Der skal være hvidt stof mellem striberne.

Mens jeg var hyldet ind i gule stofrester syede jeg den gule stribe, der skal være foroven i midten.

tirsdag den 25. juni 2013

Gult stof #1

Jeg er godt i gang med at sætte alle de gule stofrester sammen - i tre forskellige projekter.
Det første projekt er en fortsættelse af de 4 dækkeservietter, jeg lige har syet. Den nye er med rundede kanter, så den passer bedre til vores elliptiske bord.
 



Bortset fra at strimlerne ikke er lige lange er princippet helt det samme som i de firkantede.
Når der skal sættes kantebånd på syr jeg den ene side på symaskinen, men den anden side syer jeg fast i hånden.
I en patchworkbutik fandt jeg disse søde små klemmer:























De er alle pengene værd. De er så lette at bruge i modsætninge til at sætte knappenåle i alle de stoflag der er i sådan en kant.
Quiltning: I de firkantede var der kun quiltet i smalle baner i det hvide stof. I denne dækkeserviet har jeg også quiltet imellem de gule strimler (stitch in the ditch)

fredag den 21. juni 2013

Stofrester - scraps


Mit sybord er her helt dækket af stofrester.
Jeg synes det var enormt sjovt at lave de fire dækkeservietter i stofstrimler og det fik mig til at "pinne" masser af patchwork af strimler - strip quilts i Pinterest.

Fornylig var jeg så heldig at modtage en hel sæk med stofrester i alle regnbuens farver, og i alle mulige størrelser. Det hele blev vasket (det var nu ikke nødvendigt, men så synes jeg ligesom stofferne er "mine").

Fokuseringen på stofrester - scraps - henledte min opmærksomhed på en bog, som jeg straks måtte købe:



Heri snakkes der om hvordan man sorterer alle sine små stofrester og der er vejledninger til at hel række spændnede quilts. Jeg er faktisk temmelig vild med den her Modern Quilting stil.
Jeg har selvfølgelig valgt at sy en af quiltene, det vender jeg tilbage til.

søndag den 16. juni 2013

Bukser til Alma

Jeg købte en dag et par smarte bukser til Alma i H&M, og tænkte ikke over at de var med knap og lynlås. Det vil Alma ikke have, for en stor pige på næsten 3½ år har brug for hurtigt at kunne komme til at tisse på toilettet, især når man er sådan en krudtugle som Alma og ikke "har tid" før det er opover.
Almas mor bad mig så sy sådan et par tynde sommerbukser. De er i hvert fald "hurtige", men desværre gider hun ikke have dem på. Tja, man kan aldrig vide.
Mønster: Onion

torsdag den 13. juni 2013

Skovtur

Forleden havde vi Alma og Frida med på en lille skovtur i Hareskoven. Her er en lille vand- og chokolade- og kiksepause.

onsdag den 5. juni 2013

Patchwork dækkeservietter / Quilted Placemats

 Jeg bliver vældig inspireret af Pinterest. Her så jeg for et stykke tid siden en tutorial hos Pink Penguin som jeg bare måtte prøve. Ideen med at bruge mine små stofrester tiltalte mig meget.
Jeg startede med at klippe gule og orange stofrester i strimler. Da jeg havde syet den første dækkeserviet og prøvede den på bordet gik det op for mig at det slet ikke passer med firkantede dækkeservietter når man har et ovalt (supereliptisk) bord - dækkeservietterne må også have afrundede kanter.
Jeg syede dog de to færdige og to til, for vi kan fint være fire til middag og sidde ved de lige bordsider.




Jeg har fulgt tutorial'en helt tæt, men lavet dækkeservietterne "ensfarvede".  Det giver mig stor nydelse at sætte mønstrene sammen.
Imens jeg syede dem har fået flere nye ideer, men det vender jeg tilbage til. Jeg synes det er skønt at bruge de små stofrester man kan grave frem fra gemmerne. Nogle af stofferne kan jeg huske fra det tøj, jeg syede til min datter.