Almas og Fridas mormor

tirsdag den 31. juli 2012

Regnbuens guld


Her til aften viste den smukkeste regnbue sig og fårene begav sig straks på vej til Øvre Mark for at finde krukken med guld ved regnbuens fod ...

søndag den 29. juli 2012

Sommerferie

I sidste uge var morfar og jeg i lejet sommerhus i Nordsjælland med børnebørnene og deres forældre. Ufatteligt heldigt, for det var den uge med det vidunderlige sommervejr.

Vi hyggede os på terrasse og have og gik til stranden om eftermiddagen. Pigerne nød det, aktiviteterne, stranden, vandet og at der var fire voksne, der godt gad at lege og være nærværende. Superdejlig ferie. Frida var lidt plaget af varmen når hun skulle sove, og Alma tog nogle ordentlige grænseprøvninger, men supersød er hun og det gør det svært for mig at sætte grænser og holde dem...






fredag den 20. juli 2012

Frida 1 år

I dag bliver Frida 1 år



Alma har hjulpet Frida med at puste lyset i lagkagen ud:


Mor og Alma hjælper Frida med at pakke gaver ud:


Efter fødselsdagskagen viste Alma Morfar hvor god hun er blevet til at hoppe i trampolin:

fredag den 13. juli 2012

Punge # 3

Ind i mellem småferier, børnebørnspasning, havearbejde når der lige er lidt sol, bliver der produceret flere punge.

Disse er lavet med ekstra stor akuratesse, for de er fødselsdagsgaver til en nær veninde.

Først en kosmetikpung:


Dernæst en lille mønt-pung, fx. til anden valuta på rejse:
Pungen er syet efter Timotei's DIY.

Endelig en lille pung i en lækker facon. Mønsteret er fra Keyka Lou / Michelle patterns. Den kan fx. bruges til ekstra betalingskort, frimærker osv.:

Jeg synes de er blevet ret lækre, så jeg håber hun bliver glad for dem.

mandag den 2. juli 2012

Sommer

Sommer i Danmark - juli måned er kommet:


Jeg er vel nok glad for at jeg så hos Losarinas Mor hvordan man kan lave sådan en dejlig, velduftende ranke af hybenrose-knopper. Det er sommer!
Og hvor den dufter!