Almas og Fridas mormor

Viser opslag med etiketten Give away. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Give away. Vis alle opslag

lørdag den 14. april 2012

Lego putkasse

 Jeg, eller rettere sagt pigerne, har været så heldige at vinde en Lego Duplo boks, der også fungerer som en putkasse. Vi vandt den hos Farmors album.

Kreativ sortering stimuler barnets fantasi.Sættet indeholder et udvalg af 23 farvekodede Duplo-grundelementer og runde klodser samt 3 matchende sorteringsplader i blå, gul og rød som man kan anvende til at sortere de klodser der skal bruges til at bygge en sød papegøje, en elefant eller en giraf. Sorteringspladerne kan også bruges som låg til den solide opbevaringsboks (puttekasse) af plast.
Fra 1½-5 år.
Alma testede den og synes det var sjovt. Hun fik ikke helt fat i princippet, men det varer ikke længe.

fredag den 18. november 2011

Tørklædet jeg vandt

I dag kom posten med en dejlig pakke. Heri var dette supersmukke patchworktørklæde i Liberty-stoffer. Det er syet af Trillemus og jeg vandt det i hendes Give Away forleden. Tænk at være så heldig! Tørklædet er smukt, let og blødt.




I eftermiddag skal det indvies da jeg skal mødes med en veninde til patchwork-demo og café-besøg. Tusind tak Trillemus!

onsdag den 9. november 2011

Se lige hvad jeg har vundet!


Fantastisk heldigt, tusind tak Sif. Bogen er smækfuld af opskrifter og ideer, som også en bedstemor kan have rigtig meget glæde af. Mine små puslinger er for små til de lækre opslrifter endnu, men jeg tror godt jeg kan øve mig lidt på deres forældre :)

tirsdag den 24. maj 2011

En vinder er fundet....

En vinder er fundet i min giveaway. Der var 53 lodder fordelt på 23 deltagere! Jeg er enormt glad for at så mange ville deltage og jeg vil gerne sige tusind, tusind  tak for alle de pæne og søde ord om min blog og bloggens 1 års fødselsdag i dag.

Og nu til lodtrækningen:

Alma blandede lodderne og det første lod, der landede på bordet, var:


 
Marianne med bloggen Patchwork-blomsten

Tillykke Marianne. Jeg håber du får glæde af garnet.

Send mig din mailadresse, så jeg kan sende garnet.


tirsdag den 10. maj 2011

Give away - uldgarn fra egne får

D. 24. maj fylder min blog 1 år, så nu må det sandelig være på tide med en give away, selv om jeg ikke har så mange faste læsere.


Gevinsten er 400 g strikkegarn, spundet på spinderi af vores egen uld. Garnet er gråt med en anelse brunligt skær i en let melering. Garnet er ikke godt til filtning.


 
Det, man strikker af garnet bliver rigtig varmt – det er der bevis på her:
Får og lam har fundet en smule skygge på denne dejlige solskinsdag, for deres pels er alt for varm til sol.

Vores får er af racen Såne. De er sortfødte, bliver senere brune og til sidst grå.

Jeg håber du vil deltage.
Reglerne er:
1 lod for en kommentar
2 lodder for en kommentar + fast læser
3 lodder for en kommentar + fast læser + link på din blog
Jeg trækker lod d. 24. maj, på 1 års dagen.

torsdag den 5. maj 2011

Vundet!!!

WOW, hvor er jeg heldig - eller måske er det mest Alma, der er heldig - for jeg har vundet i Smilerynkers give away. Præmien er 500 kr til brug i Helsebarn.dk




Nu skal jeg lige spørge Almas mor om hun har særlige ønsker før jeg vælger mellem de dejlige ting.