Almas og Fridas mormor

søndag den 12. maj 2013

Kant / afslutning på granny stripes tæppe. DIY

Da jeg skulle beslutte hvordan kanten skulle være på det færdighæklede granny stripes tæppe søgte jeg lidt rundt omkring på nettet, men der var ikke så mange direkte anvisninger som jeg kunne lide. Jeg synes ikke det passede til tæppet med alt for meget tungekant og hurlumhej.

Jeg kom derefter frem til denne afslutning, som jeg synes først fortsætter det lidt åbne mønster i selve tæppet og derefter viser sig mere fast og massiv til allersidst i kanten.


Først fire omgange med fortsat granny. Hjørner: 3 stangmasker, 3 luftmasker, 3 stangmasker i hjørneluftmaskerne.

5. omgang: en fastmaske i mellemrummene og 3 luftmasker imellem, altså: *1 fm, 3 lm* gentages hele omgangen. Hjørner: 1 fastmaske, 3 luftmasker, 1 fastmaske i forrige omgangs tre luftmasker.

6. omgamg: tre stangmasker om de tre luftmasker i forrige række. NB: ingen fastmaske mellem stangmaskegrupperne som i selv tæppet. Hjørner: 3 stangmasker, 1 luftmaske, 3 stangmasker i forrige omgangs tre luftmasker.

7. omgang:  en fastmaske i hver maske: Hjørner: To fastmasker i forrige omgangs luftmaske.


1 kommentar:

  1. Tusind tak for denne fine DIY, der har hjulpet mig med at få afsluttet mit granny stripes tæppe! Jeg vil linke hertil fra min blog.

    SvarSlet