Almas og Fridas mormor

torsdag den 17. februar 2011

Dobbelt mormor, yes!

For ret længe siden fik vi den vidunderlige nyhed at Alma skal være storesøster. . . fuldstændig fantastisk. Vi havde vist ikke rigtig regnet med det. I dag har forældrene været til 2. scanning, hvor alt heldigvis var helt som det skal være, men det åbenbaredes også at det er en pige. Det er jeg helt vildt glad for - jeg ville selvfølgelig også have været ellevild med en dreng, men jeg kan bare godt se de to små piger for mig. Der bliver kun 1½ år mellem dem, så de får rigtig meget glæde af hinanden - forhåbentlig. Alma er dybt interesseret i og meget glad for andre børn, så mon ikke lillesøster får det fint med Alma som storesøster.

Dejligt at jeg kan fortsætte med at sy til Alma i lilla, rosa, pink farver og ikke skal til at kigge efter noget helt andet.

Der er nok ingen tvivl om at der bliver brug for mormor med sådan to små størrelser! - og det er jo skønt.

Et lille problem: Hvad skal jeg gøre ved denne blogs titel? Det må der tænkes over....

6 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå, at du er glad - det er da bare skønt, at der er endnu en lille guldklump på vej.
    Blognavnet finder du nok en god løsning på :-)

    Randi

    SvarSlet
  2. Tillykke med det kommende barnebarn :-) Du føjer bare et navn til i rækken, der er plads til mange endnu.
    Der bliver helt sikkert brug for en mormor når de bliver så tætte på hinanden. Mine 2 store piger har samme vilkår.

    SvarSlet
  3. Sikke da en fantastisk nyhed. Det må være super skønt med endnu et barnebarn i vente. Ja jeg kan godt se at du får et "problem" med dit blognavn ;-) men det er da vist et luksus problem. Du gør da bare som Margith foreslår.

    Kh Mette

    SvarSlet
  4. Kære Randi. Tak for dine hilsner - som jeg altid bliver glad for :)

    Kære Margith. Tak. Havde dine piger meget glæde af hinanden da de var små og er der også ulemper (udover at der må være ret meget arbejde i sådan to små på en gang)?

    Kære Mette. Tak. Det er godt man har luksusproblemer, så er der jo ikke ret mange rigtige problemer :)

    KH Anne

    SvarSlet
  5. Hej. Jeg har tre skønne børn, Ældstedatteren og midtermand er der 22 måneder imellem, og de har altid haft SÅ meget ud af hinanden. også selv om det er en dreng og en pige. Ældstedatteren kan ikke huske hun har været enebarn. De kan blive rygende uvenner og slås, og de kan knuselske hinanden når mor og far er dumme ;)
    De blev storesøskende for et år siden til en lillesøster, og det er tydeligt at se, at de er det ældre end hende. Men de er super gode til at tage sig tid til at lege og være sammen med hende.

    Blognavnet... det kunne jo være Alma & "Emmas" mormor istedet (eller hvad nu nu bliver døbt....
    Eller et helt nyt som "Mormors Kolonihavehus" "Mormor-hygge" "Hos Mormor" "Mormor og de glade unger" (husker serien fra min barndom der hed mormor og de 8 unger...) "Hos Momse"...
    Ideer er der nok af, god fornøjelse med det nye navn :)

    Kik forbi hos mig hvis du skulle få tid og lyst til at besøge en kreativ dagplejer med malerier og kreative sysler på hjernen.

    SvarSlet
  6. Hej igen :)
    Jeg har prøvet at gøre min side mere mormor-venlig mht skriften... meld gerne tilbage om det er mere læsevenligt nu ;)

    SvarSlet