Almas og Fridas mormor

søndag den 11. juli 2010

Multinålepude

Jeg er helt overvældet over alle de fantastiske ting som jeg bliver inspireret til at fremstille ved at læse Jeres blogge. Jeg har nu en lang to-do-liste med krea-projekter, som jeg næsten ikke kan komme i gang med hurtigt nok.


En af inspirationerne, som jeg hurtigt kastede mig over er denne multinålepude.Den er lavet næsten nøjagtig efter denne DIY, som er helt fantastisk instruktiv og meget let at følge. Tusind tak for den! Den var meget, meget sjov at sy. Jeg fandt på en lille ting selv: et stykke bånd syet på toppen med en enkelt stikning midt på. Den er til synåle, som jeg ellers ville være bange for forsvandt ind i puden.

Jeg er allerede utrolig glad for at bruge nålepuden, fordi jeg altid har det hele ved hånden, og bare ved at se på den får jeg lyst til at være kreativ og produktiv.

1 kommentar:

  1. Tusind tak for din søde mail:).
    Hvor er den bare blevet flot din nålepude og sikke en god idé med det bånd på toppen. Jeg har allerede mistet 1-2-eller mange synåle, ved at børnene trykker dem helt i bund:o). Så jeg tror da lige, at jeg vil lade mig inspirere af din nålepude - Tak:-).
    Vh. Louise

    SvarSlet