Endnu et par leggings til Alma og en kjole i rib-jersey. Mønstre er de samme som sidst.
På kjolen har jeg syet lommer i en retrostofrest fra pigernes mors dukkevognsbetræk. Når jeg indbyder hende til at vælge stof i mine bunker, så vælger hun altid noget retro, selvom jeg også har masser af nyt, men jeg synes altid at det er gode valg.
lørdag den 16. marts 2013
onsdag den 13. marts 2013
Hvad er bedst?
Hvad er bedst?
Er det vejret på bænken her i dag:
eller den samme bænk for 1 uge siden:
I marts ville jeg til hver en tid vælge billede nr 2, hvorimod jeg i december ville elske den snedækkede bænk.
Hver ting til sin tid, men nu ER det altså marts, så jeg vil have min solbænk tilbage!
onsdag den 6. marts 2013
Forårssol
Åh, hvor er det skønt og hvor er det længe ventet: at sidde ude på gårdspladsen i solen, med sit hækletøj og sin kaffe. Ren lykke, selv det store arbejde med at hæfte ender virker helt venligt...
Etiketter:
forår,
granny stripes,
hækling,
tæppe
mandag den 4. marts 2013
Granny stripes tæppet
Tæppehæklingen har ikke haft ret meget fart på i den senere tid, men nu er det ene af de to tæpper til Alma og Frida nået til en milepæl: det har nu den længde som svarer til bredden. Næste skridt er at hæfte alle enderne og derefter hækle kant. Tæppet kunne godt være lidt større, så jeg kunne tænke mig at hækle en rimelig bred kant. Jeg må nok prøve mig lidt frem.
onsdag den 27. februar 2013
Tunika og leggings OG Alma
Her er en lille sød Alma med det nye tøj på men også med influenza og 39.8 i feber. Familien skulle have gæster til brunch og selv om Alma var så syg ville hun have det nye tøj på, og Mor skyndte sig at fotografere. Jeg kan se at tøjet passer fint.
Etiketter:
Alma,
Applikationer,
bluse,
børnetøj,
syning
fredag den 22. februar 2013
Tunika og leggings
Nu er det første jerseysæt færdigt. Leggings i farven lys lime efter mønsteret Lone Leggings fra CentiLongs e-bog. Tunikaen i grøn rib/jersey er syet efter et Stof og Stil mønster, som jeg har prøvet før og som klæder Alma vældig godt. Denne gang har jeg applikeret tre stjerner som pynt.
Jeg er spændt på hvordan sættet klæder og passer Alma og som altid drømmer jeg om at tage et smukt billede af hende i tøjet, men det er et virkeligt vanskeligt projekt...
Jeg er spændt på hvordan sættet klæder og passer Alma og som altid drømmer jeg om at tage et smukt billede af hende i tøjet, men det er et virkeligt vanskeligt projekt...
søndag den 17. februar 2013
Weekend med Alma og Frida
Alma og Frida har holdt weekend hos os. Vi har haft det herligt og Alma har fået opfyldt alle de ønsker hun havde til weekenden:
At køre i tog, for det har Frida aldrig prøvet:
At køre i tog, for det har Frida aldrig prøvet:
At spise chokolade på togturen.
At se Peter Plys på DVD og lægge alle puslespillene.
At sove i en stor seng sammen med både Frida og mormor.
At kælke sammen med morfar ude på den mark, der har en skråning:
To trætte piger blev hentet af deres forældre, som også havde nydt en sjælden frihed.
onsdag den 13. februar 2013
Syning igen
Det er to måneder siden jeg sidst havde gang i symaskinen. Der har været så meget andet, men nu har jeg bestemt abstinenser, så nu skal jeg i gang igen.
I efteråret syede jeg nogle ting til pigerne i jersey og det var både sjovt og pænt, så i dag købte jeg rib/jersey i Stof & Stil i disse 4 dejlige farver til tunika, kjole og leggings til Alma. En ekstra gevinst ved at sy til Alma er at Frida så også kan bruge det bagefter - dejligt med dobbelt udnyttelse.
I efteråret syede jeg nogle ting til pigerne i jersey og det var både sjovt og pænt, så i dag købte jeg rib/jersey i Stof & Stil i disse 4 dejlige farver til tunika, kjole og leggings til Alma. En ekstra gevinst ved at sy til Alma er at Frida så også kan bruge det bagefter - dejligt med dobbelt udnyttelse.
Abonner på:
Opslag (Atom)


