Min svigersøn - pigernes far - spurgte mig om jeg ikke kunne gemme min blog på en eller anden måde, for han synes det ville være sjovt for pigerne at se den når de bliver større.
Jeg kom så i tanke om at jeg havde set et indlæg hos
Timotei netop om dette. Der findes vist flere firmaer, der udgiver blogs, men jeg gjorde som Timotei og valgte
blog2print.
Man vælger selv hvilke indlæg man vil have med, farve på omslaget, fotos på for- og bagside og meget mere, og man kan se hvordan det hele ser ud inden man binder sig. Der betales efter sideantal og det tager et par uger (hurtigere end de siger). Denne bog kostede 210 kr, og jeg er helt igennem tilfreds - den er meget flottere end mine fotografier kan vise. Det eneste mærkelige er at det amerikanske firma har oversat mine danske datoer til engelsk, men pyt.
Jeg vil bestemt få lavet en bog en gang om året.